Support
Ring mig op!
Kontakt os
RMA

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

 

1. Generelt
 

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer medmindre andet er aftalt mellem Comm/2 ApS, CVR-nr. 20719907, Kokkedal Industripark 104, 2980 Kokkedal.

 

2. Priser
 

Samtlige angivne priser er inklusiv emballage og told, men eksklusiv moms og andre afgifter. Alle priser er i danske kroner.

 

3. Betaling

Betaling skal ske senest den dato, fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag.

Betaling af forfalden faktura skal ske efter åben post princippet, dvs. rettidig betaling af hele fakturabeløbet med tydelig fakturareference.

 

Såfremt betaling sker efter forfaldsdag er Comm/2 ApS berettiget til at beregne renter og rykkergebyrer af den til en hver tid forfaldne betaling, indtil det forfaldne er betalt. Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav på Comm/2 ApS medmindre dette er skriftligt anerkendt af Comm/2 ApS. Køber har heller ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen grundet modfordringer af nogen art.

 

Såfremt levering udskydes pga. købers forhold af nogen art, er køber forpligtet til at betale til Comm/2 ApS, som var levering sket til aftalt tid. Comm/2 ApS kan ved skriftlig meddelelses fravige dette.

 

4. Ejendomsforbehold
 

Comm/2 ApS forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil betaling har fundet sted.

 

5. Leveringstid og forsinkelse

Enhver angivelse af leveringstiden er skønsmæssigt fastsat og angivet omtrentligt.

Levering sker, medmindre andet er aftalt, til den i ordrebekræftelsen aftalte leveringsadresse.

 

Levering sker for købers regning, medmindre det udtrykkeligt fremgår, at leveringsomkostningerne er inkluderet i prisen.


Comm/2 ApS er berettiget til at udskyde leveringstiden, såfremt overskridelse heraf nødvendiggøres af forhold, som Comm/2 ApS ikke er herre over, jf. pkt. 6 vedr. force majeure.

 

Forsinket levering berettiger ikke køber til erstatning for hverken direkte eller indirekte tab, uanset årsagen.

I tilfælde af forsinkelse er køber ikke berettiget til at hæve købet, medmindre forsinkelsen konkret er væsentlig for køber, og derudover vil være væsentlig for en køber i al almindelighed.

 

6. Force majeure
 

Comm/2 ApS kan holdes fri for ansvar for enhver manglende, manglefuld eller forsinket levering, som helt eller delvist skyldes omstændigheder, som Comm/2 ApS ikke er herre over. Comm/2 ApS er i tilfælde af force majeure berettiget til efter eget valg at hæve en aftale med køber eller udskyde leveringstidspunktet.

I tilfælde af force majeure kan køber hverken i tilfælde af ophævelse af aftale eller udskudt levering gøre misligholdelsesbeføjelser af nogen art gældende overfor Comm/2 ApS. Køber kan således ikke hæve handlen, kræve forholdsmæssigt afslag, naturalopfyldelse eller erstatning af nogen art.

 

7. Bestillingsfejl
 

I særlige tilfælde kan returnering af fejlbestilte varer/annullering af ordrer ske ved forudgående skriftlig aftale og er kun gældende for lagervarer i uåbnet original emballage.
Bestillingsvarer kan ikke annulleres og tages ikke retur.

 

8. Reklamation
 

Produkterne leveres med de garantier, som producenten tilbyder Comm/2 ApS, og køber kan ikke påråbe sig nogen yderligere produktgaranti overfor Comm/2 ApS.

Såfremt varen er fejlbehæftet, er køber forpligtet til at reklamere skriftligt (jf. pkt. 10) inden for 5 hverdage.

 

10. Returnering

Varer tages retur efter forud indgået skriftlig aftale og modtages kun hos Comm/2 ApS påført et gyldigt RMA-nr.

 

Returforsendelser skal være i ubrudt og ubeskadiget originalemballage. Såfremt emballagen er påført mærkater af køber, eller der er skrevet/tegnet på emballagen, afvises returneringen automatisk.

 

10. Købers økonomiske situation
 

Såfremt køber ikke overholder betalingsbetingelserne, eller købers økonomiske forhold efter Comm/2 ApS’ opfattelse ikke berettiger til de fastsatte betingelser, er Comm/2 ApS berettiget til at ændre købers betalingsbetingelser uden yderligere varsel.

 

11. Forældelse af krav

Efter forkøbet af 1 år efter indgåelse af aftale mellem køber og Comm/2 ApS, kan køber ikke rejse krav af nogen art.

 

12. Fravigelse

Ovenstående salgs- og leveringsbetingelser kan kun fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale Comm/2 ApS og køber imellem.

 

13. Tvister

Ethvert spørgsmål om indgåelsen, forståelsen og/eller opfyldelsen af aftalen samt ethvert spørgsmål vedr. Comm/2 ApS og købers øvrige retsforhold, skal afgøres efter dansk ret. Køber kan ikke sagsøge ved anden domstol end Københavns Byret eller Østre Landsret i overensstemmelse med de til enhver gældende regler i retsplejeloven om byrettens og landsrettens kompetence.

 

 

Du kan downloade vores salgs- og leveringsbetingelser i pdf her...