|
JOEL ILBOUDO
Joel er en kvik og rolig dreng, som bor i bor i Burkina Faso i Bazega-provinsen - ca. 57 km fra hovedstaden Ouagadougou. Han er født den 20. december 2002. Joel og hans familie taler ”mooré” som modersmål.
Joel går i 1. klasse. Hans skole ligger kun 800 m væk. Joel hjælper familien med at passe gederne. Han kan godt lide at lege med ler og spille fodbold med sine jævnaldrende legekammerater. Joel har tre brødre. Justin på 14 som stoppede med skolen efter 1. klasse, Sylvain på 11 og Edouard på otte, som går i skole. Hans eneste søster, Sylvie, blev født i 2006.
Joels far har to koner. Så Joel og hans søskende bor i det samme hus som deres mor, som det er skikken for alle polygame familier i dette område. Paul og Justine, Joels forældre, har aldrig gået i skole. Det eneste, de ejer, er et meget lille stykke land, hvor de dyrker hirse, durra, bønner og majs. Selv om de arbejder hårdt, er produktionen ringe på grund af den tørre jord og de dårlige redskaber. I den tørre tid samler moderen brænde, som hun sælger for at skaffe lidt penge til familien.
Ved at sponsorere Joel hjælper vi ham og familien til bedre levevilkår.
|
|
|